Hanö Retreat
Retreat Hanö – 14-17 maj 2027
Natur, nærvær og fornyet livskraft 🌿
Regenerativt retreat for kvinder i et lille, nærværende fællesskab.
En pause fra hverdagen. En mulighed for at mærke livet.
Træd ud af hverdagens tempo og ind i naturens rytme.
På den lille svenske ø Hanö inviterer vi til tre dage med natur, yoga, bevægelse, kreativitet og refleksion.
Omgivet af hav, klipper og gamle skove skaber vi rum for at sænke tempoet, åbne sanserne og finde tilbage til det, der giver os energi og livskraft.
Her er plads til både stilhed, leg, fordybelse og fællesskab.
Når vi forbinder os med naturen, forbinder vi os med os selv
Naturen er ikke blot en smuk ramme, men en aktiv medspiller.
Gennem guidede naturvandringer, yoga, kreative øvelser og meningsfulde samtaler udforsker vi forbindelsen mellem vores indre og ydre landskaber.
Vi lader os inspirere af naturens regenerative principper – dens evne til at skabe balance, fornyelse og nyt liv.
Her behøver du ikke præstere eller finde alle svarene. Du inviteres til at være nysgerrig, mærke efter og give plads til nye perspektiver.
Det kan du glæde dig til
Natur og sansning – guidede vandringer gennem Hanös særlige landskaber.
Yoga og bevægelse – blid yoga, åndedræt og kropsligt nærvær.
Kreativ udfoldelse – legende og sanselige øvelser, der åbner for nye perspektiver.
Regenerativ refleksion – inspiration fra naturens visdom og livets cyklusser.
Sauna, havbad og dans – oplevelser, der vækker sanserne og skaber livsglæde.
Fællesskab og fordybelse – samtaler, stilhed og tid til dig selv.
Hanö – en lille ø med stor natur
Midt i Østersøen, ud for Blekinges kyst, ligger Hanö.
En lille ø, hvor havet, vinden og årstidernes skiften sætter rytmen.
Her møder vi krogede træer, bløde mosser, klipper formet af tiden og dådyr, der bevæger sig frit i landskabet.
Vi bor enkelt og hyggeligt, nyder vegetariske måltider og deler oplevelser i et nærværende fællesskab.
Hanö inviterer os til at være til stede med det, der er – og opdage, hvor meget det enkle kan give.
Reflektionsrum – fra indsigt til forandring
Reflektionsrum er en regenerativ tilgang til personlig udvikling, hvor naturen, kroppen og refleksionen åbner for nye perspektiver og meningsfuld forandring.
På Kreta integrerer vi modellen gennem refleksions- og dialogspørgsmål, nærværende samtaler og enkle øvelser i naturen. Vandring, yoga og fællesskab skaber rum til at stoppe op, mærke efter, udforske nye perspektiver og finde retning – og tage indsigterne med hjem i hverdagen.
Reflektionsrum – tid til at mærke efter og finde nye perspektiver
2027 – Ildgedens år
I kinesisk astrologi forbindes Ildgedens år med kreativitet, intuition, omsorg og indre styrke. Ilden symboliserer passion og transformation, mens Geden repræsenterer nænsomhed, harmoni og forbindelsen til naturen.
Sammen minder de os om, at forandring ikke altid kræver handling og præstation, men også kan vokse frem gennem nærvær, refleksion og evnen til at lytte indad.
Disse kvaliteter inspirerer retreatets regenerative tilgang – en invitation til at sænke tempoet, genfinde forbindelsen til os selv og naturen og skabe plads til det, der giver livskraft.
Mød teamet
-

Anna Taws
Regenerativ facilitator, coach og designer
Jeg brænder for at skabe rum for refleksion, nærvær og personlig udvikling – med naturen som inspiration og medspiller.
Med mere end 20 års erfaring inden for design, facilitering og menneskelige forandringsprocesser kombinerer jeg coaching, systemisk tænkning og regenerative metoder.
Naturen er en vigtig del af mit eget liv og arbejde. Gennem vandring, sansning og refleksion inviterer jeg mennesker til at finde nye perspektiver, dybere forbindelse og fornyet livskraft.
-

Charlotte Nørremose - Yogaundervisere
Praktisk information
Dato: 14.–17. maj 2027
Sted: Hanö, Blekinge, Sverige (2 tim. fra København))
Varighed: 4 dage / 3 overnatninger
Overnatning: Enkle, hyggelige værelser på vandrerhjemmet, som vi har for os selv
Aktiviteter: Naturvandringer, kvindecirkler, yoga, kreative øvelser og refleksion og bålhygge
Forplejning: Vegetariske måltider planlægges inkluderet
Pris: Kommer snart
Hvad indgår?
Det planlagte retreat omfatter:
3 overnatninger på Hanö
Vegetarisk forplejning
Yoga, bevægelse, skovbad og guidede naturvandringer
Kreative og regenerative refleksionsøvelser
Fri tilgang til forsamlingshuset (som vi har for os selv)
Sauna og mulighed for havbad
Fællesskab, sang og tid til fordybelse
Transport
Du arrangerer selv transport til Nogersund i Blekinge (samkørsel eller tog). Herfra sejler færgen til Hanö. Praktisk information følger.
Hvad skal du medbringe?
Behageligt tøj til yoga og bevægelse, gode vandresko, vindtæt overtøj, badetøj og personlige fornødenheder. Pakkeliste følger.
Godt at vide
Hanö er en lille, bilfri ø, hvor naturen og vejret sætter rytmen. Vi veksler mellem fælles aktiviteter, stilletid og refleksion i et roligt tempo. Du behøver ingen erfaring med yoga eller meditation – blot nysgerrighed og lyst til at deltage.
Det enkle er den nye luksus
På Hanö finder vi luksus i stilheden, naturen og nærværet. Vi bor på et hyggeligt vandrerhjem med enkle, rene og pæne dobbeltværelser.
Øens butikker og servicetilbud er lukket under retreatet, og der er ingen købmand. Medbring derfor det, du selv får brug for.
Her handler det eksklusive ikke om komfort og luksusfaciliteter, men om tid, nærvær og friheden til bare at være.
NB. Enkelværelse kan tilkøbes
14 - 17 maj 2027
Fire dage med vandring, yoga og fordybelse i et lille, nærværende fællesskab.
Vi har kun 12 pladser. Skriv dig på interesselisten og få første besked, når program, pris og tilmelding åbner.
Mærker du, at Hanö kalder?
Vores tilgang
Vi tror på, at naturen kan hjælpe os med at finde tilbage til vores egen rytme og livskraft.
Med en regenerativ tilgang kombinerer vi vandring, yoga og refleksion for at skabe rum til nærvær, nye perspektiver og indre forandring.
Naturen er ikke blot en smuk ramme, men en aktiv medspiller, der inspirerer os til at mærke, lytte og skabe dybere forbindelse til os selv, hinanden og verden omkring os.